Udskriv siden

Velkommen

SPRINGNING I NATURSKØNNE OMGIVELSER, torsdag den 14. maj til søndag den 17. maj 2009

- Sport på højeste niveau, intensitet, drama, massiv eksponering og kundepleje i smukke omgivelser

Sportrideklubben vil i samarbejde med f-reklame endnu engang præsentere verdenseliten inden for springridning ved et af Europas smukkeste springstævner, Lauritz.com Grand Prix 2009.

/upload/klubber/sportsrideklubben/sponsorattekst/keops spring med rytter2002.jpg

Keops Investment Grand Prix 2008 var en stor succes med flot opbakning fra sponsorer, tusindvis af tilskuere og med massiv DR-transmission, som blev fulgt af flere hundredetusinde seere. Stævnet fik en flot omtale både i tv og i den skrevne presse, og vi fik generelt en meget flot tilbagemelding fra vores sponsorer.

VIP-OMRÅDE, MARKEDSPLADS

I 2007 udbyggede vi VIP-området med en ny stor VIP-tribune i skovkanten. Her og på den GL. VIP-Tribune vil vores sponsorer have mulighed for at hygge sig sammen med forretningsforbindelser og/eller medarbejdere med direkte udsyn til ridesport på højeste niveau, fyldt med drama og intensitet på en af Europas smukkeste springbaner. På markedspladsen kan man opleve ridemiljøets helt specielle atmosfære. Næste år forbedrer vi markedspladsen endnu mere med bl.a. flere stande fyldt med hestefoder, lækre ting til ganen, støvler, sadler, hestetrailere, løbebånd til hestene og mange andre kvalitetsvarer fra forhandlere fra Danmark og udlandet.

RIDESPORT & MARKEDSFØRING

Ambition, præstation, konkurrence og strategi. Ridesporten repræsenterer mange af de positive værdier, som fører virksomheder til succes; Dansk ridesport er inde i en særdeles positiv udvikling. Tina Lund og Linnea Ericsson har igen i år leveret imponerende resultater, og der er en stærkt stigende interesse fra de danske medier; Målgruppen for ridesporten er desuden attraktiv for de fleste virksomheder. Sporten henvender sig ikke kun til rytterne og deres fans, men også til deres familie og venner. Det er en sport, hvor alle inddrages. Med mere end 70.000 medlemmer i Dansk Ride Forbund og en stadig stigende tilgang af medlemmer, rammer et sponsorat bredt i en særdeles købestærk målgruppe.

Sponsorer