Udskriv siden

Rytterprofiler

Det danske landshold er igen i 2009 forsvarende mestre ved nationsspringningen.

Stjernestund med profilerne:

Navn: Linnea Ericsson

Alder: 29 år

Var ikke mange måneder gammel før hun begyndte at ride. Allerede som 7-årige red hun distriktsstævner på sin kategori 2 pony Bahama. Det gik dog ikke helt godt, men Linnea kæmpede indædt for hele tiden at blive bedre.

Og det hele lysnede, da Linnea fik ponyen Silver Cloud. I en alder af 17 år vandt hun bronze ved DM for juniorer i dressur på moderens hest Figaro. Siden denne placering har Linnea udelukkende koncentreret sig om springkonkurrencerne, hvor hun for mere end 10 år siden etablerede sin egen virksomhed på Kilegården.

Lige siden har Linnea reddet store stævner i både ind - og udlandet.

Hun har i øjeblikket 18 heste på stald.

/upload/klubber/sportsrideklubben/rytterprofiler/linnea e.jpg

 

Navn: Tina Lund

Alder 28 år

Er på alle måder et af de meste hotte navne i dansk ridesport. Allerede som 11 - årig vandt Tina DM for juniorer på ponyhesten Maestro. Siden har Tina Lund deltaget i en masse store konkurrencer rundt om i verden. Hun har altid på bedste vis repræsenteret med en god indstilling til sporten. Tina Lund giver aldrig op, selvom det måske nogen gange ikke altid lige kører på skinner. Hun elsker at rejse rundt i verden og opleve en masse ting, og det har Tina ikke tænkt sig at stoppe med sådan lige med det samme. I mange år var søsteren Charlotte også en fast bestanddel af Stutteri Lyngsholm ved Skævinge, men i dag arbejder Tina alene med hestene sammen med farmand Flemming Lund. Charlotte bor i dag i Tyskland. 

/upload/klubber/sportsrideklubben/rytterprofiler/tinal_og_mercedes2.jpg

 

Navn: Thomas Velin

Alder: 34 år

Sikrede sig for nylig en flot ottendeplads i World Cup finalen i Las Vegas på hesten Grim St. Clair.

Deltog sidste år overraskende i Keops Grand Prix 2008 på stjernehesten Equest Carnute. Den tidligere OL-deltager blev nummer 10 ved OL i Sydney, og fire år senere blev det til en 10. plads i forbindelse med OL i Athen. Med "Equest Carnute" har Thomas Velin vundet World Cup i bl.a. Geneve og Göteborg. Han er ligeledes nået til tops i CSIO i Falsterbo og København. Equeste Carnute har i flere omgange været skadet, men heldigvis ser den ud til være tilbage i sin gamle form, selvom hesten i dag har rundet de 19 år. Thomas Velin håber selv, at der er endnu et par år tilbage i superhesten, der har sikret dansk ridesport så mange flotte resultater.

Alder: Rolf-Göran Bengtsson

Alder: 46 år

Svensk toprytter bosiddende i Schleswig-Holstein i Tyskland. Begyndte som ung med ponyridning, hvor han vandt sit første svenske mesterskab tilbage i 1977. Siden er det gået rigtig stærkt for den stærke svenske rytter. Rolf-Göran Bengtsson har vundet en lang række Grand Prix stævner, og ved OL i Athen 2004 og i 2008 i Hong Kong vendte han hjem med medaljer til svensk ridesport. I Athen vandt han sølv i holdkonkurrencen, hvilket var noget af et plaster på såret efter en lidt kikset 2004 sæson. Dog med en Grand Prix sejr i Cannes som et af årets højdepunkter. Sidste år i Hong Kong blev det til en ny sølvmedalje ved OL, og denne gang vandt han medaljen i den individuelle springkonkurrence. Det var Sveriges første individuelle OL-medalje siden 1932, så Rolf-Göran Bengtsson hører selvfølgelig til et af de meste varme navne lige p.t. i Sverige.

Navn: Andreas Schou

Alder: 22 år

Andreas Schou hører klart til blandt de lysende danske talenter, der om nogle år vil være med til at sikre dansk ridesport gode internationale resultater. Andreas har allerede ved flere lejligheder vist sit store potentiale, hvor han sidste år for første gang vandt det danske mesterskab som senior i springning i Vilhelmsborg. I en alder af blot seks år startede Andreas interesse for heste. Det hele begyndte med ponyridning. Efter et stykke tid var Andreas dog ikke i tvivl om, at hans store kærlighed lå i springkonkurrencerne. Og det er her, at han med landsholdet vil forsøge at kvalificere sig til OL i London 2012.

Navn Søren Pedersen

Alder: 38 år

Sammen med hesten Lobster strøg springrytteren Søren Pedersen flere gange til tops i World Cup serien for 2008, hvor han kunne glæde sig over sejre i Oslo, Poznan og Dresden. Søren Pedersen har gennem lang tid redet på Lobster, og det er helt tydeligt en fantastisk hest. Interessen for heste begyndte allerede i en alder af syv år. I dag bor Søren i Bremen i Tyskland, hvor han har eget salgssted og stutteri for nye talentfulde heste.

Sponsorer