Udskriv siden

Stærkt dansk hold i Nations Cup

Af: Jakob Leth

Landstræner Achaz von Buchwaldt var ikke i tvivl om, hvilke fire ryttere der fredag for tredje gang i træk skal forsøge at vinde Nations Cup springningen i Bernstorffsparken i forbindelse med Lauritz.com Grand Prix 2009.

- Jeg var ret sikker i min sag. Jeg er især gået ud fra de seneste 14 dages resultater, hvor de fire udtagende ryttere har vist stabil form, fortæller landstræner Achaz von Buchwaldt.

De fire ryttere blev Linnea Ericsson, Søren Petersen, Tina Lund og Thomas Velin, og de starter i den nævnte rækkefølge.

- Vi har et rigtig godt hold, men det bliver dog helt sikkert svært at vinde igen. Både Holland og Tyskland stiller med stærke hold, understreger landstræneren.

Både fredag og lørdag springes der kvalifikation om at sikre sig en plads i finalen i Grand Prixet søndag eftermiddag

14.05.2009